Erik O. Rasmussen

Mentor

Jeg er 55 år og bor i Hvidovre med min hustru, Joan. Jeg er utrolig social, og jeg sætter en ære i at tilbringe tid med venner og familie. Jeg er positiv af natur, har et godt humør og elsker at grine.

Jeg arbejder som personaleleder i Høje Tåstrup og har tidligere været personale konsulent. Derudover støtter jeg uddannede udlændinge i at komme ind på det danske arbejdsmarked. Her hjælper jeg med at formulere gode ansøgninger, opstille cv’er og giver træning i at gå til jobsamtaler. Kompetencer og erfaringer som jeg finder særdeles relevante og brugbare i mit samarbejde med Gadespejlet.

Min motivation
Jeg er en del af Gadespejlet, da jeg ønsker at gøre noget gavnligt for mennesker, der er havnet i en situation, der umiddelbart kan virke uoverskuelig. Hvad end hjælpen kan være et klap på skulderen, en god snak eller noget helt tredje, vil jeg gøre mit for at få situationen til at se lysere ud.

Dig og mig
Når vi mødes, er det dig, der er i fokus. Vi taler om det, der er vigtigt for dig og tempoet og retningen for vores samtale, bestemmer du. Min opgave er at sikre mig, at du føler dig tryg, så du kan udvikle dig mod en bedre plads i livet. Jeg vil være ærlig over for dig, hensynsfuld når vi arbejder med dine ressourcer og altid vil jeg være fortrolig over for det, du deler med mig.

eor@gadespejlene.dk

51 50 87 54