Charlotte Grønberg

Mentor

Jeg er 56 år, jeg bor lidt udenfor Roskilde sammen med min hund. Jeg er vild med naturen og sammen med min hund udforsker jeg gerne skove og strande, samtidig med at jeg får ny energi af naturen. Jeg har en voksen datter, som jeg har de mest givende samtaler med – om uddannelse, om udvikling og om livet.

Jeg har eget firma og arbejder som coach, og mit fokus er at hjælpe andre mennesker fra det udgangspunkt, hvor de befinder sig. Det betyder meget at være til stede, at lytte, at være åben og tage et skridt ad gangen.

Min far døde, da jeg var 13 år. Dengang blev der ikke talt om de følelser og tanker, jeg gik med, og jeg var ikke klar over, hvad jeg egentlig manglede. Det ved jeg i dag – jeg havde brug for et voksent menneske at tale med, som ikke bare sagde til mig, at jeg skulle tage mig sammen.

Vi har alle brug for støtte i nogle situationer, og derfor er det vigtigt at hjælpe, hvor der er brug for det. Ingenting er hverken/eller – det er både/og.
Mit personlige motto har jeg fra Pippi Langstrømpe: ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert!“

cv@gadespejlene.dk

51 91 16 00