Dennis Kristiansen

Mentor

Jeg bor på Frederiksberg sammen med min kæreste gennem 10 år, vores tre børn og vores kat. Jeg er et helt almindeligt menneske som alle andre med et liv fyldt af både kampe, fejl, læring og håb og mest af alt glæde og positivitet.

Jeg har arbejdet hele mit liv i autobranchen, men på et tidspunkt mærkede jeg, at mit hjerte trak mig i en anden retning. Jeg valgte sent i livet at starte forfra og omskole mig, fordi jeg ønskede at arbejde med unge mennesker.

Jeg ved, hvor svært livet kan føles som ung, og jeg mener, at ingen unge skal stå alene, når det hele bliver tungt. Jeg kender til modgang, til at tvivle på sig selv og til at føle sig presset, misforstået eller uden retning. Jeg ved også, at man kan finde styrke igen, at man kan rejse sig og at man kan skabe sit eget liv skridt for skridt. Det er dér, jeg går ved siden af dig.

Hos mig bliver du mødt uden fordom. Du kan være præcis den, du er. Du kan tale åbent, også om det der er svært. Jeg lytter, jeg forstår, og jeg hjælper dig med at finde ro, overblik og retning. Vi tager tingene i dit tempo, og jeg støtter dig hele vejen.

Du kan forvente en mentor, der er ærlig, nærværende og står fast i sin støtte, også når livet gør ondt på dig. Sammen kan vi hjælpes ad med hvad du finder relevant, om det er at skabe struktur, opbygge selvværd, eller noget helt tredje og sammen skal vi nok finde styrken i dig. Jeg kan hjælpe dig med at sætte realistiske mål og tage små, konkrete skridt fremad, så du kan mærke dine egne fremskridt.

Jeg kan støtte dig i mange dele af livet. Det kan være skole, uddannelse, arbejde, motivation, personlige udfordringer, svære tanker, relationer, fremtid og retning i livet. Sammen finder vi løsninger, der giver mening for dig, og som hjælper dig med at komme tættere på det liv, du ønsker.

Mit mål er, at du med tiden står stærkere, tror mere på dig selv og oplever, at du kan mere, end du selv troede. Du behøver ikke have styr på det hele. Du skal bare ikke stå alene.

Jeg går med dig, indtil du selv kan gå sikkert videre.

50 34 34 26