Julie Kellberg Ring

Mentor

Som din mentor i Gadespejlene håber jeg at kunne hjælpe dig med det du har brug for.

Jeg tror på at alle på et tidspunkt i deres liv har været i en situation, hvor et par ekstra hænder, et sæt lyttende ører eller bare en kop kaffe og en snak er nødvendig. Jeg tror også på, at alle har noget at byde på og at jeg også lærer af mødet med dig.

Jeg er 41 år og bor på Vesterbro med min datter og min mand. Jeg er uddannet arkæolog og har arbejdet med det i nogle år, men har det sidste stykke tid bevæget mig i retning af naturvejleder-karrieren. Jeg elsker naturen og stilheden ligeså meget som jeg elsker Vesterbro og det liv der er overalt.

Jeg finder ro og overskud ved at praktisere mindfulness, som jeg også er instruktør i. Det giver mig den ekstra støtte, når tingene en gang i mellem ikke lige kører på skinner.

Jeg glæder mig til at møde dig.

jkr@gadespejlene.dk