Lone Himmelstrup
Mentor
Jeg tror på relationer, på nærvær, tillid og på, at det faktisk kan hjælpe, når der er én, som lytter oprigtigt. Uanset om du står midt i noget svært, gerne vil ændre noget i dit liv, føler dig lidt lost, eller bare har brug for at blive hørt.
Jeg har over 25 års erfaring med at arbejde med mennesker, udvikling og forandring. De seneste år har jeg også været coach og mentaltræner, hvor jeg har hjulpet mennesker med at finde retning, styrke og mod til at tage næste skridt. Jeg er især optaget af, hvordan vores tanker påvirker vores handlinger og den måde vi ser os selv og verden omkring os på.
Jeg er mor til to voksne børn, er gift og bor i Allerød. Jeg dyrker yoga, elsker at være ude i naturen, at vandre, strikke, gå i teateret og indimellem at bruge en hel dag på at lave god mad.
Jeg vil møde dig i øjenhøjde, med energi, nysgerrighed og et smil på læben. Jeg vil gerne være den støtte, der hjælper dig videre fra der, hvor du står lige nu.
Det giver mig energi at hjælpe andre med at finde deres egne ressourcer og muligheder.
Jeg glæder mig til at møde dig.
24 85 95 45

