Alexandra Juma
Mentor
Jeg er 50 år og bor i Brøndbyvester med min mand og vores to store teenagebørn. Vi er en familie med flere kulturelle baggrunde, og vi blander fire sprog i hverdagen, så det er aldrig kedeligt.
Selvfølgelig har der også været nogle udfordringer undervejs på grund af vores forskelligheder, men det lykkedes os at finde vores måde at overkomme dem på.
Arbejdsmæssigt har jeg erfaring inden for kommunikation og projektledelse i farmaindustrien, så at strukturere, lægge (realistiske) planer, budgetter osv., er noget, som jeg gerne vil lære fra mig, hvis du skulle have brug for det.
Jeg er generelt meget positiv, har let til latter, og holder af simple løsninger og sund fornuft. Jeg flyttede til Danmark fra Polen som 25-årig og startede mit liv i Danmark uden netværk, familie eller venner. Det var ikke altid nemt, men det lykkedes hovedsageligt, fordi jeg mødte nogle dejlige, hjælpsomme mennesker undervejs, og det er jeg meget taknemmelig for.
Det er blandt andet derfor, jeg nu gerne vil støtte dig, hvis du har brug for lidt opbakning, eller hvis du bare har brug for en at tale med. Jeg er god til at lytte uden at gøre mig klog på alt.
Jeg glæder mig til at møde dig.
22 28 40 52