Jesper Lyngbye
Mentor
Jeg er en glad dreng med masser af energi i midten af mit liv. Min bopæl er lidt uden for København, hvor jeg bor sammen med mine to teenagedrenge, som jeg har fornøjelsen af hver anden uge.
Mit arbejdsliv er indenfor det digitale, hvor jeg hjælper andre med at få det bedste ud af deres hjemmesider og webshops.
I min fritid er jeg aktiv sportsdyrker, både selv og foran fjernsynet. Mine knæ er ikke, hvad de har været, så jeg må nøjes med spinning og styrketræning for at holde formen. Men så er det godt, at jeg kan følge en masse fodbold fra sofaen, også den amerikanske version, på tæt hold.
Livet er dejligt. Men det kan også være hårdt. Jeg har selv personligt oplevet svære ting og begået fejl. Jeg har altid sat pris på at få støtte fra andre mennesker, nære som fremmede, for at komme videre.
Nu er jeg et sted i mit liv, hvor jeg har et overskud og erfaringer, som jeg gerne vil bruge til at hjælpe andre.
Hjælpen kan være forskellig, men det handler meget om at lytte og være rolig.
Jeg glæder mig til at møde dig.
40 14 88 90