Karin Louise Strömgren

Mentor

Jeg hedder Karin og bor på Frederiksberg med mine to teenagerdrenge.

Jeg er halvt svensk og translatøruddannet i fransk (med engelsk som andet sprog), og har boet i udlandet i flere år, så sprog og dertilhørende forskellige kulturer har altid været en del af min tilværelse.

Senere har jeg taget en coach uddannelse, og har meldt mig som mentor i Gadespejlene, fordi jeg ønsker at hjælpe unge mennesker, som af den ene eller anden grund har brug for en til at hjælpe med at se muligheder frem for begrænsninger, uanset om det handler om selvværd, uddannelses- eller jobvalg eller noget helt tredje.

Det er vigtigt for alle mennesker at tale om de ting, man er i tvivl om eller som bekymrer en, og hvis man har mulighed for at tale med en, der har lyst til at hjælpe, og som i øvrigt har en hel del erfaring med i bagagen, tror jeg, man er godt på vej.

I fritiden nyder jeg et sommerhus på Vestsjælland sammen med familien, og når vi er i byen, kan vi godt lide at løbe en tur eller gå en længere tur rundt i det smukke København og omegn. Når der skal slappes helt af, er en god bog, film eller serie et populært valg.

Jeg er positiv, lyttende og rummelig af natur, og mener at det er vigtigt at lytte til ens indre stemme for at nå vigtige mål og delmål i livet.

Jeg glæder mig til at gøre en forskel for nogle af de unge mennesker derude, som mangler en hjælpende hånd, for at komme videre i tilværelsen på en rar og holdbar måde.

kls@gadespejlene.dk