I dagens samfund er det blevet forbudt at snage i andres børn og unge, vi har alle skyklapper på og forventer at andre (skolen, sagsbehandlere, pædagoger mfl.) tager vare på de unge der mistrives, upåagtet at vi som forældre ofte er dem der har viden om de unge der mistrives.

I gamle dage var der gadespejle på husene så vi kunne holde lidt øje med hinanden, de er i dag pillet ned, og erstattet af overvågnings kameraer.

Vi vil ha’ “Gadespejlene” tilbage, i overført betydning, ikke for at tilfredsstille den negative nysgerrighed, men for at gøre en forskel for de unge der “går lidt hvileløst rund på gaden”, de unge der er overladt til sig selv med deres bekymringer og udfordringer, vi vil tillade os at at ha’ den positive nysgerrighed, at interesserer os for andre mennesker især børn og unge.

Lidt provokerende vil vi erstatte skyklapperne med gadespejlene, og vi vil ikke blot fjerne skyklapperne, men gå et skridt længere.

Vores mentor ordning er den perfekte ramme til at vi udviser en formaliseret interesse for andres børn og unge, rammerne vi stiller for både forældre og de unge er et slags legaliseret “Gadespejl”.

Det vi ser i gadespejlet blir’  alene i vores hukommelse, det der optages på overvågningskamera, gemmes på bånd…….(journaler)