Thomas Schmidt
Mentor
For mig betyder tillid og ærlighed alt – og jeg tror på, at vi kommer længst, når vi tør være os selv. Jeg tror også på, at vi mennesker vokser, når vi mærker mening og retning i det, vi gør.
Jeg er meget optaget af, hvordan vores tanker påvirker vores handlinger – og dermed de resultater, vi skaber i livet.
Jeg brænder for at hjælpe andre med at forstå netop dét.
Som mentor vil jeg gerne støtte dig i at finde ud af, hvad du brænder for, og hjælpe dig til at tro på, at der er noget, du er god til. Nogle gange skal der bare et lille skub til – en ny tanke, en anden vinkel – for at åbne nye muligheder.
Lidt om mig: Jeg er ret aktiv af natur og elsker en god morgentræning, en vandretur eller en tidlig cykeltur på racercyklen. Jeg har bl.a. cyklet til Paris med Team Rynkeby i flere år, og jeg nyder også rollen som TRX-instruktør, hvor jeg motiverer deltagerne og minder dem om, at vi altid har lidt mere kraft i os, end vi selv tror.
Jeg er gift og far til tre voksne børn, som er flyttet hjemmefra. Jeg er vokset op i København, men har boet det meste af mit voksne liv i Nordsjælland. Jeg elsker at være tæt på naturen – sø, skov og især havet. Her finder jeg ro og inspiration.
Jeg har arbejdet med mennesker og forandringer i over 25 år – særligt i krydsfeltet mellem forretning og IT. I dag hjælper jeg virksomheder med at udvikle deres organisation og frigøre menneskeligt potentiale gennem et stærkt mindset. Det samme gælder i mentorrollen: Du har allerede noget i dig – jeg hjælper dig med at finde det frem.
40 99 40 04