Små børn små problemer, store børn store problemer
– en gammel frase mange forældre til teenagere desværre må sande.
Alle forældre deler samme ønske om at deres børn får et lykkeligt liv og lære at tage ansvar for deres eget liv. Vejen til at få lykkelige og ansvarlige børn kan dog være brolagt med større eller mindre forhindringer der til tider kræver flere hænder til at få fjernet.
I Danmark har vi heldigvis et velfærdssystem der stiller rigtigt mange hænder til rådighed til hjælp for vores børn. Vores børn møder rigtigt mange ressource stærke voksne fra de starter i børnehaven til de forlader folkeskolen. De hjælper tusindevis af børn og unge med både store og små problemer hver eneste dag.
Til trods for dette finmaskede voksen system, er der en stigning af unge der alligevel falder igennem maskerne, og den virkningsfulde hjælp kan som forældre være svær at få øje på. Mange forældre finder det paradoksalt når deres “urolige” søn smides ud af folkeskolen, af de selvsamme ressource stærke voksne, der nu mest syntes som fjender end hjælpere. Frustrationen er endnu større når unge piger med identitets problemer, udvikler selvskade og spiseforstyrelser, og der er 2 års ventetid i børne psykriatrien.
Fælles for ovennævnte eksempler er at det først bliver synligt når problemet har vokset sig for stort. Hvor var den virkningsfulde hjælp da problemet var mindre og til at løse med en langt mindre indsats og ude alvorlige konsekvenser?
Nogle forældre gør sig store anstrengelse med at dække over problemerne, da de ofte føler skyld og skam over at deres børn har det svært. Andre forældre gir’ de unge skylden for deres problemer, med hård styring og nul tolerance, der skaber endnu større afstand mellem forældrene og den unge.
I Gadespejlene er vi ikke optaget af skyld og skam, og vi tror på at den eneste måde at løse problemer på er ved at turde tale om dem. Vi mener at forældre der af den ene eller anden grund føler sig utilstrækkelige i deres møde med deres teenagebørn, er ansvarlige når de tør indrømme deres utilstrækkelighed frem for at negligere den.
En mentor i Gadespejlene sætter en ære i at møde dit barn og skabe en tillid til at dit barn får lyst til at dele sine problemer. En vigtig parameter for at dette kan ske er at Mentor har tavshedspligt med hvad dit barn fortæller.
Som mentor i Gadespejlene ønsker vi at hjælpe dit barn til et lykkeligt og ansvarligt liv…